[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”Features” _builder_version=”3.0.105″ custom_margin=”|||” custom_padding=”||90px|”][et_pb_row custom_padding=”0|0px|0|0px” _builder_version=”3.0.106″][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.0.106″ parallax=”off” parallax_method=”on”][et_pb_text _builder_version=”3.0.106″ inline_fonts=”Archivo Black”]<\/p>\n
[\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.0.106″ parallax=”off” parallax_method=”on”][et_pb_image src=”http:\/\/boernslivoglaering.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/03\/ikon_barndom_100x100mm.png” _builder_version=”3.0.106″][\/et_pb_image][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row custom_padding=”57px|50px|54px|50px” custom_padding_phone=”|20px||20px” custom_margin=”50px|||” background_color=”#45a8bc” custom_padding_last_edited=”on|phone” _builder_version=”3.0.106″ background_color_gradient_direction=”106deg”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.0.47″ parallax=”off” parallax_method=”on”][et_pb_text _builder_version=”3.0.106″]<\/p>\n
Debat i Deadline d. 13.11.2012 mellem Jan Kampmann og Christine Antorini, 10 min.<\/em><\/span><\/p>\n Debatten drejer sig om den \u00f8gede skoleorientering i b\u00f8rnehaver. Jan Kampmann er bekymret over tendensen til, at b\u00f8rns liv i dagtilbud prim\u00e6rt skal dreje sig om at g\u00f8re b\u00f8rnene skoleparate. Der er for stort fokus p\u00e5, p\u00e6dagogiske aktiviteter, der skal give b\u00f8rn f\u00e6rdigheder, der kan m\u00e5les. Christine Antorini mener, det er vigtigt, at alle b\u00f8rn bliver s\u00e5 dygtige, som de kan blive, og derfor skal p\u00e6dagoger have fokus p\u00e5, hvordan de fx ved at deltage i b\u00f8rns leg kan give b\u00f8rnene ny viden og p\u00e6dagogerne skal bl.a. tr\u00e6ne b\u00f8rns sprog. Jan Kampmann mener, der er mere behov for en opm\u00e6rksomhed p\u00e5 b\u00f8rnenes egne projekter med fx at finde plads og position i b\u00f8rnegruppen.<\/span><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.0.47″ parallax=”off” parallax_method=”on”][et_pb_video src=”https:\/\/youtu.be\/iS-hjMJKH7Y” _builder_version=”3.0.106″][\/et_pb_video][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row custom_padding=”24px|0px|11px|0px” _builder_version=”3.0.106″][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.0.106″ parallax=”off” parallax_method=”on”][et_pb_text _builder_version=”3.0.106″]<\/p>\n Stig Brostr\u00f8ms afskedsforel\u00e6sning: Fra struktureret p\u00e6dagogik til dynamisk didaktik, 60 min.<\/em><\/p>\n I forel\u00e6sningen gennemg\u00e5r Stig Brostr\u00f8m hovedpunkterne fra hans arbejdsforl\u00f8b, fra 1970\u00b4erne og frem til nutiden. De sidste 30 minutter af forel\u00e6sningen handler om hvordan l\u00e6ringsdiskursen igennem de seneste ti \u00e5r er blevet dominerende i dagtilbud og Stig Brost\u00f8m understreger, at omsorg, opdragelse og undervisning b\u00f8r v\u00e6re i fokus sammen med dannelse og demokrati.<\/p>\n Stig Brostr\u00f8m taler bl.a. om at empatisk samspil mellem barn og p\u00e6dagog med henblik p\u00e5 l\u00e6ring er det samme som undervisning, og han fremh\u00e6ver, at det i det p\u00e6dagogiske arbejde er vigtigt at finde balancen mellem p\u00e6dagogens\/l\u00e6rerens styring og barnets medbestemmelse.<\/p>\n SE VIDEO HER<\/span><\/a><\/p>\n [\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.0.106″ parallax=”off” parallax_method=”on”][et_pb_text _builder_version=”3.0.106″]<\/p>\n B\u00f8rn og unge i Danmark \u2013 velf\u00e6rd og trivsel: <\/em><\/p>\n Uddrag fra unders\u00f8gelsens sammenfatning:
\u2019Unders\u00f8gelsens mange forskelligartede resultater leder ikke\u00a0samme sted hen. Ikke desto mindre tegner unders\u00f8gelsen samlet\u00a0set det overordnede indtryk, at udviklingen p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der\u00a0synes at g\u00e5 i den rigtige retning. P\u00e5 nogle omr\u00e5der er tilstanden\u00a0status quo, mens der visse steder er tale om en forv\u00e6rring. I\u00a0forhold til sidstn\u00e6vnte vil vi pege p\u00e5 to forhold.
For det f\u00f8rste: Selvom den \u00f8konomiske afmatning efter finanskrisen\u00a0ikke generelt synes at p\u00e5virke b\u00f8rnebefolkningens materielle\u00a0velf\u00e6rd, ser vi alligevel tegn p\u00e5, at nogle af de socialt d\u00e5rligst\u00a0stillede b\u00f8rn er blevet mere udsatte. Der er grund til fremover at\u00a0f\u00f8lge, om der er tale om en udvikling, som bev\u00e6ger sig mod \u00f8get\u00a0social polarisering. Vi vil i den forbindelse tilf\u00f8je, at vi formoder, at\u00a0problemerne har et st\u00f8rre omfang, end denne rapport kan vise. Det\u00a0skyldes, at der er et betydeligt bortfald af respondenter fra netop\u00a0de mest socialt s\u00e5rbare grupper; en erfaring, der ogs\u00e5 kendes fra\u00a0andre interviewunders\u00f8gelser af sociale forhold i befolkningen.\u2019 <\/p>\n